Hvis vi lever i en simulation, hvilken betydning har noget overhovedet? Hvorfor skulle vi fortsætte med vores liv?
Der er flere grunde til dette. Som vi har bemærket, er vi her af en grund - hver af os har valgt at komme ind i denne virkelighed og blive født til et helt nyt liv uden at vide noget som helst om andre muligheder. Det er bestemt en af grundene. Selv om vi ikke ved, og ikke kan vide hvorfor, har vi selv valgt at være her.
En anden grund er, at livet simpelt hen er vidunderligt. Selvom vi tror, vi lever i en simulation, kan vi stadig se skønheden i livet, og vi selv bidrager til den skønhed ved at vælge at komme hertil og blive en del af det.
Hvor vi end ser hen, kan vi finde skønhed. En bølge, der slår ind mod en sandstrand på en varm sommerdag. Bladenes raslen på en blæsende efterårsdag. De høje snedriver, der dækker jorden, som igen er gået ind i en midlertidig dvale.
Og foråret, sæsonen hvor naturen igen vågner op! De første græsstrå, de første blomster, de første insekter, de tidlige fuglesang.
For slet ikke at tale om vores daglige liv. Vi møder andre mennesker, tilbringer tid med dem, arbejder for at fremme vores fælles mål. Vi ler, vi græder, vi elsker. Vi møder sørgelige tilbageslag og øjeblikke af fuldendt lykke.
Alt dette, og meget mere, men for virkelig at opleve det, skal vi være til stede i det. Vi skal være bevidste om os selv og hinanden og forstå, at vi er ét.
For det er vores sande virkelighed. Vores forbindelse med andre - andre mennesker, andre dyr, planter, jorden og selve eksistensen - er den virkelighed, der betyder noget. Selv hvis vi lever i en simulation, er det det faktum, at vi oplever og gør dette sammen med hinanden, der er meningsfuldt.
Vi har alle uafhængigt valgt at komme ind i denne virkelighed, hver for at opnå vores eget formål, og for sammen at opfylde det formål, som vi har skabt denne virkelighed for.
Det er så meningsfuldt, at vi bevidst kommer ind i denne virkelighed igen og igen for at leve hvert af vores liv her så nærværende og fuldt ud som muligt.
Tiden for døden - når vi selv kan vælge den - kommer først, når vi har opfyldt vores eget formål og gjort alt, hvad vi kan for virkelighedens formål, eller hvis vi virkelig har mistet alle vores muligheder for det.
Indtil da - lad os leve livet fuldt ud! Lad os finde os selv, være til stede og gøre vores bedste! Lad os finde hinanden, udforske, bygge, socialisere, elske og formere os!
Lad os være bevidste om, at hvert øjeblik kan være vores sidste og leve derefter. Og lad os aldrig tage fra andre deres liv, deres muligheder for at opfylde deres eget formål eller deres mening.